Så er der igen rejsegilde på Eternitten

29. august 2011

Der blev i torsdags afholdt rejsegilde på Eternitten´s mest iøjnefaldende bygningsværk. Det nye kontorhus på Eternitten, som er udviklet af Søren Enggaard A/S har fået tag over hovedet og størstedelen af vinduerne er færdigmonteret.

 

Håndværkere, kommende lejere og samarbejdspartnere var alle samlet i den fremtidige kantine og traditionen tro stod menuen på pølser, øl og vand.

 

Søren Enggaard indledte rejsegildet med at byde velkommen samt takke de involverede parter og ordet blev herefter givet videre til Mario Evaristti samt Erik Pedersen fra MT Højgaard. 

  

Følgende lejere vil være at finde i huset i det nye år 2012: Ingeniørfirmaet Cowi, Arkitektfirmaet KPF Arkitekter, Revisionsfirmaet BDO og som noget helt nyt har en helt anden virksomhed lejet ca. 1500 m2 i kontorhuset. Men der er stadig få kontorlejemål tilbage. De kan indrettes efter lejers ønske og vi kan derfor tilbyde lejemål i størrelser fra 700 m2 til 1400 m2.

 

Kontakt Søren Enggaard A/S for yderligere info eller klik ind på www.soren-enggaard.dk for kontaktpersoner vedr. byggeriet.

 

Alle veje fører til Eternitten.