Enghusene - Nyt projekt i Kildevældet på Eternitten

27. april 2016

Enghusene - Nyt projekt i Kildevældet på Eternitten

Det nye område Kildevældet er beliggende som en del af den helt nye bydel på Eternitgrunden - kun 2 km fra Aalborg centrum. I midten af den samlede bebyggelse løber Klimaboulevarden som er et varieret og frodigt landskab med naturlignende karakter med grupper af buske og træer, samt uklippet græs og engblomster. Her opfører Søren Enggaard A/S, 5 attraktive punkthuse, hvoraf 2 punkthuse sælges som selvstændige ejerlejligheder og de sidste 3 punkthuse sælges som investeringsprojekter.

Projektet er udviklet af Søren Enggaard A/S og tegnet af Arkitema Architects der har tilført et arkitektonisk udtryk, som er inspireret af tidligere tiders industribyggeri, med enkle murede bygningskroppe, hvor facader er udført med relief-murværk i en blødstrøget kvalitets teglsten. Bygningerne er apteret med store enkle markante altaner på 12 m². Boligerne er disponeret som lyse rummelige boliger, smagfuldt indrettet med centralt placerede moderne åbne køkken/alrum, og god fysisk og visuel forbindelse mellem køkken/alrum og de store altaner. Boligerne varierer mellem 78-140 m², 2-4 værelses lejligheder som er smagfuldt indrettet med hvide køkkener og lyse trægulve. 

Kontakt Søren Enggaard A/S hvis du vil høre mere om Enghusene.