7. august 2023
Ejendomsadministrator til Søren Enggaard A/S

Søren Enggaard A/S i Aalborg søger kompetent ejendomsadministrator med allround erfaring indenfor ejendomsadministration.

 

Koncernen beskæftiger sig med køb, salg og udlejning af erhvervs- og boligejendomme samt ejendoms- og projektudvikling. Vi opfører fremtidsorienterede byggerier med fokus på kvalitet, spændende arkitektur og bæredygtighed kombineret med høje rationelle og funktionelle krav. Koncernen er i dag én af Nordjyllands største ejendomsselskaber. Én af koncernens styrker er en veluddannet og specialiseret stab af engagerede medarbejdere. Koncernen er velkonsolideret og ejer-ledet.

 

Opgaven     

Du vil referere til administrerende direktør Carsten Enggaard og indgå i tæt samarbejde med den øvrige organisation. Du bliver en vigtig del af den daglige drift af porteføljen af erhvervs- og boligejendomme. Porteføljen omfatter et antal lejemål, der har været kraftigt stigende de seneste år og som også fremadrettet forventes at stige markant.

Dine ansvarsområder vil bl.a. være:

  • Opkrævning af husleje mv. i UNIK bolig 4
  • Udarbejdelse af lejeaftaler for primært boliglejemål
  • Udarbejdelse og opkrævning af forbrugs- og fællesregnskaber
  • Håndtering af indgående fysisk og digital post
  • Koordinering af ind- og udflytning i boliglejemål
  • Løbende dialog med lejere
  • Indlæsning af betalingsfiler og afstemning af bankkonti
  • Registrering af kreditorfakturaer i UNIK bolig 4
  • Ad hoc opgaver

 

Faglige kvalifikationer

Du er uddannet indenfor ejendomsadministration og har flere års erfaring med de nævnte arbejdsopgaver.

Derudover har du erfaring med UNIK bolig 4 og er superbruger af Windows Office Pakken ligesom du taler og skriver dansk flydende og har indgående kendskab til regler og rutiner ved ejendomsudlejning.

 

Personlige kvalifikationer

Du har sans for detaljen og har en struktureret og selvstændig tilgang til løsning af opgaver. Du tager ansvar for dine arbejdsopgaver og har en positiv og optimistisk personlighed, der medvirker til en sund og motiverende arbejdskultur blandt kollegaer og samarbejdspartnere i øvrigt.   

Du er vedholdende i løsningen af opgaver og omstillingsparat i forhold til at udvikle dig i takt med virksomheden.

Du ønsker et job med langtidsperspektiv og tiltales af at et langtidsperspektiv øger investeringen i din personlige og faglige udvikling.

 

Du tilbydes

Job i en succesfuld virksomhed med gode ordnede forhold, hvor du bliver en del af et erfarent og engageret team, der tager ejerskab for forretningen.

Ledelsesstilen er nærværende, åben og deltagende i dagligdagen.

Du vil blive en del af en virksomhed i konstant udvikling med gode muligheder for personlig udvikling.

God lønpakke efter kvalifikationer og pension samt sundhedsforsikring.  

 

Ansøgning og CV sendes til Jane Hansen, jh@soren-enggaard.dk senest d. 18. august 2023.