Søren Enggaard A/S har gennem det seneste halve år gennemført en markant transformation af ejendommen på Gøteborgvej 2 i Aalborg – en bygning, der tidligere var kendt som GASA-ejendommen og senere husede Proflora.
Siden Proflora fraflyttede adressen i november 2024, har interessen for de ledige lokaler været betydelig, ikke mindst på grund af ejendommens attraktive placering, synlighed og gode parkeringsforhold. I samarbejde med arkitektfirmaet N+P arkitektur har Søren Enggaard A/S moderniseret bygningen med respekt for den oprindelige arkitektur, men med et tydeligt aftryk af nutidens materialer og farvevalg.
Nu kan virksomheden byde velkommen til Brdr. Sørensen Møbler, som i sidste uge åbnede et nyt og innovativt møbelhus i de ombyggede rammer. Også SteKaBolig er rykket ind i nabokontorerne, mens både Købsmæglerne og Greencharge ApS snart følger efter.
Hos Søren Enggaard A/S betegnes forvandlingen som et bevis på, at en ældre og utidssvarende bygning ikke nødvendigvis behøver at blive revet ned for at skabe nyt. Tværtimod kan en tidligere industriejendom få nyt liv og relevans og forvandles til et moderne, levende erhvervs- og butiksfællesskab.
Bygningen før og efter